Informationssøgning
To Google or not to Google
At finde frem til de relevante informationer på Google kan faktisk godt være lidt af en kunstart.
Her er et par gode tips til at få mest ud af google:
- Søg ikke i spørgsmålsform, men med nøgleord. F.eks. "Rygsmerter" istedet for "Jeg har ondt i ryggen".
- Brug anførselstegn til at konkretisere din søgning. F.eks. "Holger K. Nielsen" istedet for holger nielsen.
- Hvis du leder efter konkrete typer materialer, så specificér filtype. F.eks. "Karakterskala pdf"
- Brug minus-tegnet til at undgå bestemte resultater. F.eks. Statsminister - Løkke
- Brug frasen "related" til at få lignende søgeresultater. F.eks. related:www.s.dk
- Se videoen "Søg Strategisk med Google"!
Desuden kan det være en fordel af bruge Googles udvidet søgemaskine, da den kan indstilles til meget specifikke søgninger.
Gå til Googles avanceret søgning!
Sidst men ikke mindste har Google sin egen artikelsøgemaskine. Man vil oftest få fat i videnskabelige artikler, og ikke alle har fuld adgang, men det er helt sikkert et forsøg værd.
Søgninger hos bibliotekerne
At finde relevante materialer kan gøres på forskellige måder.
Bogen-her-og-nu
Hvis du har brug for en bog her-og-nu, kan det ofte være en god idé at søge på Frederikssund Bibliotekerne. Hvis bogen er hjemme, kan den oftest tage direkte ned fra hylden.
Søg efter materialer på Frederikssund Bibliotekerne!
Den grundige søgning
En anden mulighed er bibliotek.dk. Denne database dækker over alle materialer på samtlige folkebiblioteker i rigsfællesskab, og du kan derfor være rimelig sikker på at det ønskede materiale kan anskaffes. Dog skal der oftes indberegnes lidt ventetid, før biblioteket kan afhentes på dit lokale bibliotek.
Forbi bibliotek.dk dækker over så mange materialer, skal man være skarp i sine søgekriterier. Tryk linket nedenunder, hvis du vil have nogle tips til effektiv søgestrategier.
Se video om brug af bibliotek.dk!
Biblioteket i din lomme
De fleste folk bruger deres telefon som deres computer. Derfor har bibliotekerne udviklet en biblioteksapp! Med den i hånden er det rigtig nemt at finde materialer, betale gebyrer og låne materialer.
Lex.dk - opslagsværket over dem alle!
Lex.dk er et omfattende online opslagsværk lavet i samarbejde mellem Danske Universiteter, Gyldendal, G. E. C. Gads Fond og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Alt indhold er lavet i samarbejde med anerkendte fagfolk og uddannelsesinstitutioner, så alt indhold er updateres og pålideligt. Derfor kan man også roligt referere til lex.dk i opgaveskrivning (i modsætning til f.eks. Wikipedia).
I Lex får man adgang til 11 leksika:
- Den Store Danske
- Trap Danmark
- Dansk Biografisk Leksikon
- Danmarkshistorien
- Danmarks Oldtid
- Gyldendals Teaterleksikon
- Nordisk Mytologi
- Dansk Pattedyrsatlas
- Dansk Litteraturs Historie
- Historien om Børnelitteratur
- Symbolleksion
Lex.dk har fri adgang og koster intet.
Et crashcourse i kilder
En kilde er en genstand som fortæller noget om fortiden. Den kan både være skiftligt, men det behøver den ikke - der skelnes nemlig mellem levn og beretning.
En kilde kan bruges som begge. Alle kilder er som udgangspunkt et levn, fordi de kan fortælle os noget om den periode, hvor de blev til. Her tager man ikke stilling til, om levnet er sandfærdigt eller upålideligt. Et godt eksempel kunne være et skib: Hvilke materialer blev brugt i dens konstruktion, hvad blev den brugt til etc.
En kilde er en beretning, hvis den er menneskeskabt og beskriver fortiden. Eksempler kunne være aviser, dagboger eller erindringer. Da beskrivelser er subjektive, skal man med beretninger være kritisk overfor indholdet - den såkaldte kildekritik.
Første- og andenhåndsberetninger
Begrebeerne "første- og andenhåndsberetninger" bruges til at vise beretterens/vidnets nærhed til den begivenhed de beretter om. En person som selv overværer en bestemt begivenhed, er i princippet en mere troværdig beretter - dette kalder vi en førstehåndsberetning. En andenhåndsberetning referer til en kilde lavet af en beretter, som ikke selv var tilstede, men har snakket med én som var. Da beretter ikke selv har været tilstedet, er den ikke lige så troværdig som en førstehåndsberetning.
Primære og sekundære kilder
Hvor første- og andenhåndsberetninger referer til selve forfatteren, så er begreberne "primær- og sekundærkilde" rettet mod kilden i sig selv. En kildes status som "primær- eller sekundærkilde" er knyttet til dens forbindelse med den begivenhed den beretter om. Blev den f.eks. skrevet umiddelbart efter at begivenheden skete med udgangspunkt i øjenvidner - så er det en primærkilde. En sekundærkilde er på den anden side en kopi af en primærkilde. Sagt med andre ord, er en primærkilde en kilde, hvor én der selv set set/hørt noget skriver om det, mens en sekundærkilde videreformidler denne information i andet led.
En førstehåndskilde vil derfor altid være en primærkilde, men en primærkilde kan derimod godt være en andenhåndskilde. F.eks. er krønikeren Saxo primærkilde til en stor del af Danmarks tidlige historie, men han er næppe selv førstehåndskilde til ret meget.
Stadig svært at finde hoved og hale i? Museet for Søfart [M/F] har lavet en koncist vejledning til alle disse begreber. Klik på linket henunder.
Kildekritik
I en tid, hvor misinformation og "fake news" lever i bedste velgående, er et vigtigt at kunne si fakta fra falskhed. Kildekritik er både en metode og bevidsthed om at vurdere indhold: "Er afsender troværdig", "Hvem er modtager?", "Hvilket medium bliver indholdet formidlet igennem?" - bare for at nævne et par stykker.
Hvis man er interesseret i at styrke sin kildekritiske muskel, så lancerede Rigsarkivet "Kilderne.dk" i 2020. Her finder du en bred vifte af vejledninger, øvelser og udvalgte kilder til ungdomsudannelserne.
Desuden har de lavet den lille bog "Den Lille Guldbog om Kildekritik", hvor de koncist redergør for de mest grundlæggende aspekter af kildekritik.