Bibliotekar Peter Holm
Bibliotekar Peter Holm

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle
Litteratur

ÅBEN LÆSEKREDS MED KLASSIKER-KLUBBEN

18.06.24
Denne gang læser vi den argentinske forfatter César Airas roman ”Hvordan jeg blev Nonne”.

I denne læsekreds har du mulighed for at diskutere din læseoplevelse med andre og bibliotekaren Peter.

Hvilket stof er en klassiker skabt af? Hvad er det, der gør, at et værk bliver ved med at have relevans for generation efter generation af læsere?

Måske kommer du tættere på et svar, når du sammen med Peter Holm fra biblioteket går på opdagelse i og diskuterer et udvalgt, udødeligt værk.

Teaser om bogen:

Hvordan jeg blev nonne er et både absurd og drømmeagtigt, men meget realistisk drama om et barns oplevelse af en skræmmende voksenverden.
En moderne Lewis Caroll-fortælling, en barok, galgenhumoristisk, mørk og barsk roman, hvis scene er sat i forfatterens fødeby Rosario i Argentina.
Hovedpersonen er en fremmelig 6-årig ved navn César, som skiftevis er en pige og en dreng (men mest en pige).
Ved romanens begyndelse får hun en is af sin far. Da hun tager en bid overvældes hun af dens afskyelige smag.
En oplevelse, som kommer til at farve alt, hvad der senere følger i romanen.
Gennem en sand hvirvelvind af anekdoter – om den første is, om skolen, læsning, lege og venskaber – forvandles pigens verden af begivenhedsløs harmoni til grumme eventyr og fabler i en vedvarende og underspillet refleksion over livet og litteraturens mening. 

Det eneste, du skal gøre selv, er at skaffe bogen, læse/høre den og møde op. 

Du skal også tilmelde dig her på hjemmesiden.

Alle læsekredse med Klassiker-Klubben på Frederikssund Bibliotek i foråret 2024: