AI genereret billede af kvinde der broderer blomster på jeans.

Bæredygtig hverdag

Hvordan kan du gøre din hverdag mere miljøbevidst og bæredygtig? Her får du tre gode bud på nye vaner, som kan sikre, at du sætter et lidt mindre aftryk på klodens resurser.

Lap huller og forskøn

Vi er vilde med broderi-trenden!
Tøj- og tekstilindustrien er en kæmpe klimasynder, og det giver god mening, at vi bliver lidt mere bevidste om at bruge vores tøj i længere tid. Men hvad så med hullet på knæet? Lap det, forskøn det, giv det lidt kærlighed.
Børnene vil elske en mariehøne på knæet, og med broderigarn i smukke farver kan du gøre den kedelige kjole, der altid hænger i skabet, smuk og personlig. 
I de fine bøger om visible mending (synlig reperation) og broderi (herunder) kan du finde beskrivelse af teknikker og sting, samt se fine eksempler på mønstre og figurer.

Rengøring – renere og miljørigtigt

Naturlige rengøringsmidler er både sundere og mere skånsomme for dig, dit hjem og for miljøet.
Bliv inspireret, opmuntret og rustet til at udskifte de almindelige rengøringsprodukter med bæredygtige og billige alternativer.

Det er heldigvis ikke særligt svært at gøre rent på en mere bæredygtig måde – og det kræver heller ikke en masse særlige ingredienser. De fleste ingredienser har du allerede i dit køkkenskab, og du behøver ikke gå på kompromis med resultatet.

Lav en madplan og brug rester og det hele

Ét sted i husholdningen hvor der allerede er meget fokus på at ændre vaner, men hvor vaner også kan være enormt svære at ændre, er i køkkenet.

Madspild foregår nu efterhånden primært i hjemmet efter at butikkerne har fået større fokus på problematikken.

En madplan kan være en god hjælp til at reducere dit madspild. Hvis måltider og indkøb planlægges og gennemtænkes, er det lidt lettere kun at købe, hvad der skal bruges og at indtænke dage, hvor vi spiser rester.

Ved at reducere madspild, gør du både noget godt for kloden og du sparer nærmest med garanti også penge på dit madbudget.

Hvad skal der så skrives på madplanen, hvis du vil tænke bæredygtigt? Flere bælgfrugter, mere årstidsbestemte grøntsager og mindre kød.

Mangler du inspiration til at implementere de tre tiltag i din madplan, så kan du finde god inspiration i bibliotekets kogebøger. Du kan også finde spændende klimavenlige opskrifter, ved at kigge mod andre verdensdeles madkulturer. I mange andre lande, har man nemlig en større tradition for vegetarisk mad og brug af bønner, ærter, linser mm. end vi har her i Danmark.

Materialer